Thomas Bredsdorff bliver æresmedlem

Læs her om begrundelsen for Thomas Bredsdorffs udnævnelse til æresmedlem af Dansk Selskab for 1700-talsstudier:

For nylig kunne Thomas Bredsdorff fejre en rund fødselsdag.
Jeg selv var blandt initiativtagerne til afholdelse af et fødselsdagssymposium og Dansk Selskab for 1700-talsstudier var sammen med Københavns Universitet og Dagbladet Politiken vært ved symposiet, der blev arrangeret af Anne-Marie Mai og Lasse Horne Kjældgaard og undertegnede og afholdt på Københavns Universitet i marts måned.

I dag – på selskabets årsmøde – glæder jeg glæder jeg mig over at kunne fortsætte fejringen ved at kunne effektuere bestyrelsens beslutning om at benytte denne runde dag som anledning til at udnævne Thomas Bredsdorff til selskabets andet æresmedlem. Ikke fordi du er blevet 80, men fordi en betragtelig del af de firs år er brugt til at kaste lys over det århundrede, som er selskabets raison d’etre.
Du har – fra studietidens sølvmedaljeafhandling om Johannes Ewald til dagens antologiudgivelse, som du har redigeret sammen med mig – haft en konstant kærlighed til det århundrede, hvor det hele både endte og begyndte.

Imellem sølvmedaljeafhandlingen og antologien ligger et hav af artikler og bøger om Oplysningen. Artikler, der dels fokuserer på detaljer – som f.eks.: ”The Fox at Ploën” fra Baggesens Labyrinten, dels forsøger at give svar på livets store spørgsmål som f.eks. spørgsmålet omt: ”Whatever happened to Womens Lust?
En redegørelse for hvordan Bellman rent sprogligt fødte Fredmans Epistler (i Bellmanstudier). En artikel om Johannes Ewalds ”Nattetanker” til en natteantologi, artikler med fokus på Holbergs pædagogik og kamp for reel ligestilling af kønnene, som f.eks. i artiklerne ”Reformistens revolution. Holbergs radikale uddannelsestanker”  (i Tersløsegaards skriftserie om Holberg, 2011) og ”Om originalitet og import i Holbergs oplysningstænkning” (fra Sjuttonhundratal 2014).

I det hele taget har med Holberg været i centrum for en stor mængde udgivelser og aktiviteter. Jeg nævner blot nogle få i flæng: en gymnasierettet udgave af Erasmus Montanus, Et udvalg af Holberg-klip i Den radikale Holberg. Et Holberg-kapitel i bogen om Ironi, en udgave af Holbergs Niels Klim med et oplysende efterskrift og konsulentarbejde for Det danske Sprog og Litteraturselskab i forbindelse med dette selskabs store Holberg-udgave.

Artiklerne har ofte fokuseret på enkelttekster, men du har også skrevet langt bredere, grundigere og mere generelt om 1700-tallet. En doktordisputats om Digternes Natur, Den øjenåbnende bog om Oplysningens brogede natur, Den brogede oplysning, og bogen om Tolerance, som du skrev sammen med Lasse Horne Kjældgaard, som handler om, hvordan man lærer at leve med dem man hader, og hvori både John Locke og Bayle, Voltaire og Holberg optræder.
Endelig den helt uundværlige bog om, hvad der for enhver middagsgæst er værd at vide om Oplysningen, for at kunne deltage i en dannet diskussion om netop den.

Ydermere har du i antologien Mere Lys oplyst os om oplysningskritikkens forskellige – og dog ensartede – udtryk fra Oehlenschläger via Horkheimer & Adorno til Søren Krarup.

Kære Thomas – Et af udgangspunkterne for din doktordisputats var den amerikanske filosof og idéhistoriker Arthur Oncken Lovejoy. Han optræder allerede på første side i Digternes Natur, og jeg har altid syntes, at det var pudsigt ,at netop hans navn indeholder to af de egenskaber, der kendetegner dig som skribent: kærlighed og glæde. Kærlighed til stoffet – glæde over at formidle. Det er det, der går igen i alle dine 1700-talsskriblerier – og som i øvrigt kendetegner næsten alt andet, du foretager dig, hvad enten det er anmeldelser, essays, tekstmosaikker, interviews, rådgivning og diskussion.

Du besidder en formidabel oplysningslyst og en nysgerrighed ohne Ende, kombineret med en guddommelig formidlingsevne, hvor selv vanskelige problemstillinger og teoretiske diskussioner præsenteres i et letlæst, ligefremt sprog, som snart sagt alle uden besvær kan forstå. Kort sagt – du både gavner og er en fornøjelse at læse.

Det er derfor ikke svært for bestyrelsen at gøre Johannes Møllehaves ord til sine. De ord, han mødte dig med, da han en eftermiddag besøgte dig for at sige tak for et frieksemplar af Den brogede oplysning. Møllehave sagde kort og godt: ”Tak for oplysningen!”

Det samme siger vi. Og glemmer ikke også at takke dig for din medvirken til oprettelsen af Dansk Selskab for 1700-talsstudier og 22 års ubrudt medlemskab af Selskabets bestyrelse, hvor du har varetaget snart sagt alle funktioner – undtagen formandsposten.
Men med al den aktivitet, du stadig lægger for dagen, kan du måske endnu nå at beklæde også den post, hvis jeg da engang skulle vælge at stoppe!

Hjertelig tillykke med indsatsen og tak for oplysningen.

På bestyrelsens vegne
Søren Peter Hansen
(formand)